Redaktionen på 8380.dk
Læs her om hver borgerjournalist - og kontakt ham/hende gerne!
Peter Koberg
Peters Koberg er uddannet grafiker. Vejen til Trige har været lang. Han er født og opvokset i København, men har i det meste af sit arbejdsliv arbejdet verden rundt; de seneste 16 år som selvstædig i Portugal, indtil den dag hvor han og konen mente, at nu havde de været ude længe nok. Hvorefter Peter og hans kone købte hus i Trige. Siden har Peter engageret sig i det lokale liv i Trige og omegn.
Kamal Ahmane
Kamal Ahmane er 39 år og født og opvokset i Kabylien, som er et berbisk talende område i Algeriet. Han kom til Danmark i 2003 og nu bor han med familien i Trige.
Han har arbejdet som folkeskolelærer i Algeriet og herudover som freelancejournalist på diverse fransksprogede aviser.
Kamal arbejder som lærer på en friskole i Århus V. I sin fritid skriver han digte på dansk og har allerede fået udgivet sin første digtsamling, bindeled.
Mette Lauritzen
Mette, født i 1980, er både nybagt mor og ny Trigeborger. Hun er født og opvokset på Fyn, men kom til Århus for at få en uddannelse, idet hun læser kinesisk og medievidenskab på Århus Universitet.
Mettes grund til at melde sig som borgerjournalist er glæden ved at skrive. En anden grund er Mettes ønske om at få bedre kendskab til lokalområdet, få stillet sin nysgerrighed, lære nye mennesker at kende og i øvrigt engagere sig aktivt i lokalsamfundet.
mette@8380.dk
Brindusa Brindusoiu Teodoridis
Brindusa kom til Danmark i 2007 og har boet i Trige siden maj 2010. Lige fra starten har hun været involveret i DUI - Leg og Virkes Trige Afdeling. Hun har lige lejet en have i Triges Haveforeningen efter at have været til deres 25 års jubilæum og købt alt det man har brug for i en have. Hun glæder sig til i foråret, når det store havearbejdet skal gå i gang.
Brindusa blev uddannet borgerjournalist i april 2011. Hun har allerede skrevet en masse artikler på portalen. Det, hun gerne vil skrive om, er alle de gode ting, der sker her i Trige og omegn, om alt det positive, der opmuntrer folk og inspirerer dem. Hun holder blandt andet kontakt med Bakkegårdsskolen, Trige Kombi-bibliotek, og lokale børneinstitutioner for at fiske nogle gode historier, der fortjener opmærksomhed.





Borgerportalen 8380.dk