Meryem Chakir fandt styrke i tragedien

Af Kamal Ahmane

Den 37-årige marokkanskfødte Meryem Chakir fra Trigeparken skal dagligt klare rollen som sygeplejerskestuderende og alenemor til tre døtre: Nermin på 13 år, Nesmin på 10 og Ghawiya på 5.  

”Hej og velkommen!” smiler hun, da hun åbnede døren ind til sin lejlighed på Trige Parkvej. Vi har talt med en kvinde, der har oplevet sorg, smertelige brud og skilsmisse, en fighter som har en positiv indstilling til livet og en kærlig mor, der har en grund til at smile, når hun kigger sig omkring.

Fra Marokko til Danmark via Malmö
Meryen voksede op i Marokko. Hun fik sin bachelor i biologi i 1994, og under uddannelsen læste hun i både Frankrig og Egypten. Det var netop i Faraonernes land, hvor Meryem mødte sin nu afdøde mand, Sami, som dengang var forsker i kemi i Danmark og blev inviteret af et egyptisk universitet. To år senere blev de gift, men parret måtte bo i Malmø, idet Sami fik en stilling i København.

I slutningen af 1998 kom Meryem officielt til Danmark og boede først i Helsingør og derefter (i 2000) flyttede parret til Århus. Sami fik en stilling på Århus Kommunehospital, og parret ville have, at tredjeverdenslande får gavn af deres drømmeprojekt om at stifte et immunologicenter i blandt andet Egypten. Partnere fra både Danmark og Tyskland havde indvilliget i at samarbejde, og alt gik fint, indtil en tragedie ramte familien.

I 2002 fik Samy at vide at han havde kræft. Han døde ikke af denne sygdom, men af sine kvæstelser efter en bilulykke, da han var 50 år gammel. En skraldebil kørte ind i familiens bil, og både Meryem og datteren Nesmin blev kvæstet. Parret havde to døtre. På et splitsekund ændrede den unge kvindes tilværelse sig fra ønskedrøm til mareridt.

Fandt styrke i tragedien
Få måneder før Meryems mands døde, mistede hun et barn under graviditet. ”Det var et vendepunkt. ”Jeg viste ikke om jeg skulle flytte tilbage til Maroko eller blive i Danmark,” siger hun og tilføjer ”jeg er en fighter, og det, der gør ondt, gør også en stærkere”.

Meryem ville integrere sig i det danske samfund ved primært at lære sproget og at komme på arbejdsmarkedet.  Selv om hun har en høj uddannelse i bagagen, var det slet ikke nemt at finde et job. ”Jeg bankede på flere døre, men jeg fik afslag efter afslag,” oplyser hun.

Kærligheden vender tilbage, og selv om Meryen ikke helt kom sig over tabet af Sami - som hun beskriver som værende en engel, en god far, en god ven, en god mand – faldt hun for Ibrahim, og blev gift igen i 2004. Et år senere fødte Meryem sin tredje datter Ghawiya.  Desværre voksede parret fra hinanden og blev skilt. 

Satser på uddannelse
Meryem har boet i Trigeparken i ti år. Hun har dansk statsborgerskab og er i gang med at uddanne sig til sygeplejerske. Hun har lært det danske sprog og bestræber sig på at få et godt job og et bedre liv i Danmark. Uuddannelsen er nøglen til arbejdsmarkedet,” mener hun.

Som alenemor har Meryem ikke meget fritid til at dyrke sine hobbyer eller involvere sig i nogle af aktiviteterne her i området. Hun har tidligere malet rigtig meget, og udover at male laver hun dekoration på silkestof. På et af billederne poserer Meryen med et silkehalsetørklæde, som hun selv har dekoreret.

Mine tre døtre giver mig styrke og overskud
”Det skal og vil jeg klare, jeg er en fighter og en type, der ikke giver let op,” blev Meryem enig med sig selv. ”Det kræver selvfølgelig en del planlægning med alle de aktiviteter pigerne har: kørsel til og fra sygeplejerskeskole, børnehave, indkøb osv.

”Men jeg er blevet god til det,” siger hun med stolthed. Hendes eksmand Ibrahim er stadig en rigtig god ven, han hjælper i ny og næ og kan bidrage med noget i hverdagen.

Meryem er glad for, at tingene fungerer, og det væsentligste af alt er, at døtrene trives rigtig godt. ”Selvfølgelig er der meget at se til, men mine tre døtre giver mig styrke og overskud i hverdagen,” siger Meryem, som dog indrømmer, at, indimellem kniber det med at have tid til det hele.