Pizzamanden startede helt forfra

Af Kamal Ahmane

Jamal Hatab fortæller om den rædselsfulde periode han havde oplevet som ung i Libanon. En periode, der var præget af store interne konflikter, som har udspillet sig mellem muslimer og kristne i landet fra 1975 til 1990. Omkring 25 år gammel alderen lykkedes det ham at flygte til Danmark. Han kom hertil som flytning i 1985. Nu er han fuld integreret i det danske samfund, og han er blevet dansk statsborger.

Det er nu 15 siden, at Jamal Hatab overtog Trige Grill og Pizza på Smedebroen 14 i Trige. Til daglig bor han i Frydenlund sammen med sin kone og tre børn, en pige og to drenge. Datteren Rayan er uddannet pædagog, Maher på 18 år går på Århus Teknisk Skole for at blive mekaniker, og Karim - den ældste - har afsluttet handelsskolen.

Triges første pizzeria
Erfaring fra pizza-branchen har Jamal masser af. Han har i en årrække arbejdet i forskellige pizzeriaer i Århus. I Trige arbejdede han først sammen med sin fætter, men i 1994 fik han mulighed for at overtage Trige Grill og Pizza og har dermed realiseret drømmen om at blive selvstændig. Jamal har brugt rigtig meget krudt på at gøre butikken pænere og mere indbydende.

"Jeg var nødt til at starte helt forfra, da den daværende ejer ikke havde et solid kundegrundlag og butikken var nærmest kørt helt i bund," fortæller han.

Kort efter overtagelsen varierede Jamal menukortet og udvidede sortimentet med nye tilbud til borgerne i Trige og omegn. Udover grillmaden bestod menuerne af hot dog, pølser, pommes fritter, pizzaer samt hamburgere. Ifølge Jamal bruger forretningen de bedste råvarer, og både han og sønnen Karim yder en god indsats for at levere kvalitet og god smag, hvilket er en forudsætning til at have trofaste og tilfredse kunder.

Butikken har fået en rigtig god start og det går stadigvæk rigtig godt. Folk var glade, og forretningen var dengang den eneste i Trige. Den duftede godt og kunderne i alle aldre kom fra hele lokalområdet. "Det giver mig hermed anledning til at sige tak til alle Trige-borgere for den venlige og gode modtagelse, jeg har fået her i byen," siger Jamal.

Det er dejligt at arbejde i Trige
Når man kigger på menukortet, så er priserne næsten de samme som for 15 år siden. Pizzaerne koster stadig 50 kr., for de fleste, mens tilsvarende pizza koster 20 kr. mere andre steder. Jamal siger, at det er fordi han ikke har så mange udgifter, og der ikke er ansat personale. "Det vigtigste er tilfredse kunder, og kundernes tilfredshed er også vores tilfredshed," tilføjer han.

Gode oplevelser har Jamal haft mange af. Mange kunder, der køber en pizza, kommer forbi for at fortælle hvor godt pizzaen smagte. Ifølge Jamal kan kunderne også være en inspirationskilde. Butikken er indrettet således, at det er nemt for kunderne at følge med i tilblivelsen af aftensmaden. Børn der ledsager deres forældre til butikken, synes bestemt, at det, der foregår bag disken, er spændende.

Mens man venter på at ens pizza bliver færdig kan man bladre i diverse lokale aviser, få en hyggelig snak med Jamal og Karim, eller sidde i ro og mag i det lille stole-hjørne.

Indbrud, brand og hærværk i butikken
Alligevel har butikken været plaget af tre brande, indbrud og hærværk.

"Jeg ved ikke, hvorfor de har gjort det. Jeg har ingen uvenner. Jeg har ikke problemer med nogen som helst. Jeg arbejder hver dag fra morgen til aften og tager hjem bagefter. Det er det hele," fortæller Jamal med et undrende ansigtsudtryk. 

Butikken måtte lukke i 10 måneder efter branden. Det forhindrede dog ikke Jamal i at få butikken på skinner igen, og genåbningen spredte glæde over Jamals kundekreds. Han var derfor nødt til at beskytte butikken ved blandt andet at erstatte vinduespartierne med en væg og fik desuden lavet en rulleport af metal, som trækkes ned efter butikkens lukning.

Sønnen Karim droppede sin uddannelse
Ulykken i sommeren 2005 har for alvor ændret Jamal Hatabs tilværelse. Han blev påkørt af en bil og blev indlagt på hospitalet, og nu lider han af smerter i knæet. Sønnen Karim måtte droppe sin uddannelse på handelsskolen og drive pizzeriaet, mens faren var på hospitalet.

"Det var vores eneste indtægtskilde. Vi havde ikke noget andet valg," fortæller Karim. Jamals dårlige knæ driller stadigvæk, og chancen for at passe forretningen uden sønnens hjælp er lille i øjeblikket.

Den 26-årige Karim har hjulpet sin far i fire år, men han agter at gennemføre en uddannelse på politiskolen eller åbne sin egen forretning i fremtiden. "Det bliver ikke pizzadej og pølser, men mit arbejdsliv ønsker jeg helst være som en pizza, hvor jeg selv kan bestemme, hvad jeg gerne vil have på den," siger han ironisk.