Cirkusskole, dag 2

Mange børn kom allerede til cirkuspladsen i Trige kl. 9.30, selvom cirkusskolen først begyndte kl. 10.00. Der blev spurgt meget til, hvornår Benjamin (cirkusdirektøren) kom, så da den lille røde Cirkusbil kom kørende op af stien til pladsen, løb alle fremmødte børn ud for at modtage cirkusdirektøren.

Mange kunne slet ikke vente med at komme i gang og forsøgte at overtale cirkusfolkene til at finde rekvisitterne frem skolen gik i gang med første time.

Lidt over kl. 10.00 bød dagen på de første cirkusoplevelser. Benjamin og Mikkel fra Cirkus Big bød velkommen til dagens cirkusskole med et par jongleringsnumre. Der blev kastet med både bolde og kegler, mens de begejstrede børneartister lurede numrene af.

Herefter var det tid til opvarmning og øvning af forestillingens, ind til videre, 2 sange. Der blev sunget for fulde hals, og ingen kan høre, at børnene først lærte sangene på cirkusskolens første dag.

Gruppen blev efterfølgende delt i to. Det var endelig tid til artisteri! Formiddagen bød på akrobatiske øvelser og indsigt i stunt. Der blev lavet pyramider, gået på hænder og stået på knæ og der blev ”slået på tæven”, væltet om kuld og ikke mindst grint en masse. De to grupper byttede midt på formiddagen, så alle fik prøvet både at jonglere og at lave stunt.

Klokken 12.00 havde Bodil kreeret nogle fantastiske pizzaer. De blev meget hurtigt spist, så det var godt, at der også var gulerodsstave og rosiner. Man bliver godt nok sulten af at være på cirkusskole!

Da maden var sunket, var børnene klar igen, der er ikke tid til pauser på denne skole. Cirkusdirektøren skal dog lige ha´ sin kaffe…..det er vist kop nr. 10 i dag….., inden han er klar til eftermiddagens program som byder på jonglering med hatte og bolde, trylleri, ballondyr og til sidst øvning af sangene og evaluering af dagens program.

Det er ikke det nemmeste at jonglere med bolde, så børnene starter med at kaste med 1, så 2, så 3…..ja, en at deltagerne kunne jonglere med 4 bolde, WAUUU. At jonglere med hatte er rigtig sjovt. To og to skulle der jongleres med flere hatte på en gang. Det er sjovt, når man skal ”stjæle” hatten fra sin kammerat.

Da der skulle trylles og laves ballondyr foregik det i drenge og pigegrupper. Der blev lavet mange flotte fantasidyr ved Benjamin, mens Mikkel både kunne trylle penge væk og røde kort til at blive sorte….Hvordan gør du Mikkel? Børnene fik både ballondyr og trylleudstyr med hjem, så pas på, at jeres penge ikke lige pludselig er tryllet væk.

Igen i dag var der høj aktivitet på cirkusskolen. Børneartisterne prøvede mange forskellige ting og er helt sikkert klar til i morgen, hvor forberedelserne til cirkusforestillingen så små går i gang.

Husk. Alle er velkomne til cirkusforestillingen fredag kl. 14.30 ved Beboerhuset i Trigeparken.

Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.