Ingen sommerfest i Trige i 2012

Publiceret 18.01.12 kl. 10:57 af

Helle Lykke Jørgensen

Ingen Trige sommerfest i 2012.

Det var næsten ved at være en tradition, at der den 3. weekend i august blev holdt sommerfest i Trige. En fest, der de seneste 3 år er blevet til gennem et fantastisk samarbejde mellem flere instanser i Trige og en fest, der også har fået mange Trigeborgere til at komme forbi Trige Søndergård den 3. weekend i august.

Mangler hjælpere.

Selvom Trige sommerfest er vokset og der er mange positive tilbagemeldinger fra deltagere ved sommerfesten, så kniber det med at finde folk, der vil være med til "det hårde arbejde".

Vi har siden sommerfesten 2011 spurgt om ideer til arrangementet og søgt folk til at hjælpe med de praktiske opgaver i forbindelse med sommerfesten, men det er meget få, der har henvendt sig, og derfor har Styregruppen for sommerfesten besluttet at tage "Time out" i 2012.

Skal - Skal ikke?

I slutningen af 2012 vil Styregruppen mødes igen for at finde ud af, om vi skal...eller ikke skal, fortsætte med Trige Sommerfest. Og ikke mindst, hvordan konceptet skal være, for når der nu holdes pause, er det også for at overveje, om Trige Sommerfest skal afholdes under andre forhold og måske på et andet tidspunkt på året.

Vil du være med?

Selvom der er længe til 2013, kan det godt være, at du allerede nu kan sige, at du vil være med på det kommende Trige sommerfest hold eller måske har du nye ideer til festlighederne.

Du kan kontakte styregruppen gennem vores Facebook side : Trige sommerfest eller på mail: oasen-trige-fjern@ofir-fjern.dk.


Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.