Meget lavere fraflytning fra Trigeparken

Publiceret 10.03.11 kl. 13:00 af

Redaktionen

Beboerne i Afdeling 19 (billedet) bliver nu boende i deres lejlighed i gennemsnitligt 10 år - det er to-tre gange bedre end for få år siden.

Beboerne i Afdeling 19 (billedet) bliver nu boende i deres lejlighed i gennemsnitligt 10 år - det er to-tre gange bedre end for få år siden.

Trigeparken er blevet markant bedre til at holde på lejerne. Den nye fælles boligside i Aarhus, aarhusbolig.dk, kan fortælle, at en typisk tre-værelses i Trigeparken nu kun har en fraflytningsprocent på 10 til 17 procent.

I Trigeparkens afdeling 19 (som har lavere husleje end afdeling 20) er fraflytningen nu så lille som 10 procent, og det betyder, at en familie nu i gennemsnit bor i deres lejlighed i 10 år.

I afdeling 20 er fraflytningen for de tre-værelses lejligheder på 17%, det vil sige en fraflytning hvert sjette år.

Disse procenter er langt lavere end før 2008, hvor Boligforeningen Ringgaarden besluttede at lave en helhedsplan for Trigeparken - blandt andet med det formål at få fraflytningsprocenterne ned.

I 2006 lå fraflytningsprocenterne mellem 23 og 35 procent - det vil sige, at familier kun boede tre-fire år i en lejlighed, før de flyttede igen.

Omdømmet var skidt, og omkostningerne ved de mange udskiftninger var høje, og helhedsplanen skulle være med til at sænke fraflytningerne.

Det er faktisk lykkedes - selv om der givetvis er mange faktorer, som har spillet ind, blandt andet renoveringen af afdeling 19.

Projektmedarbejder i Helhedsplanen, Jonas Strandholdt Bach, understreger da også, at det ikke kun er i Trigeparken, at fraflytningen er faldet, men generelt i Boligforeningen Ringgaarden.

"Men vi kan da konstatere, at faldet er sket samtidig med helhedsplanen, og at fra 2008 til 2010 er fraflytningen faldet hvert år," bemærker han. 


Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.