ST70 Old Boys vinder kredsen for første gang

Publiceret 07.05.11 kl. 15:32 af

Kamal Ahmane

ST70 Old Boys. Et rigtig godt sammenhold både på og ude på banen.

Efter en meget flot sæson med mange sejre vandt ST70 50-års rækken for første gang Østjysk Old Boys kreds 13 i 2010.

Altid god stemning i truppen
De ”gamle drenge” fra Trige og Spørring har et rigtig godt sammenhold både på og ude på banen.

Holdet er sammensat af ældre spillere med stor erfaring og vindergejst (Leif, Jan S., Jan H. Paul, Flemming, Jørgen, Per, Tom, Erik, Freddy og yngre spillere med et stort potentiale (Kamal, Holger, John, Lars, Jan B., Andreas og Allan), og hvis lungerne kan holde til en hel kamp.

ST70 har en tilbagevendende tradition, hvor holdet hvert år tager på udflugt til Tyskland (Hamborg) for at se en fodboldkamp i Bundesliga. Erik Ladefoged, der er holdleder for ST70 50 års rækken mener, at det er meget vigtigt at skabe et godt socialt klubliv ud over fodbolden ved at arrangere udflugter og ture. ”Vi lægger vægt på, at det ikke kun drejer sig om fodbold,” siger han.

Skulle nye have lyst til at spille Old Boys fodbold i Trige og opleve et unikt miljø både på og ude på bane er der kampe hver onsdag. Kontakt gerne holdlederen.


Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.