Stor tilslutning til gymnastikopvisningen i Trige-Hallen

Publiceret 26.03.10 kl. 06:06 af

Kamal Ahmane

Springholdet udførte smukke springserier.

Tarzanmixholdet (4-5 år) leverede en flot opvisning.

Damerne fra linedanceholdet krydrede begivenheden med festlige indslag.

DGI karavanen kom forbi og satte sit særlige præg.

Søndag den 21. marts sprudlede Trige-Hallen af liv, glæde og energi, da ST70 gymnastikforening holdt deres årlige opvisning. Efter indmarchen var der ca.en halvtimes opvarmning, hvor instruktørerne fra DGI- midt & Østjylland karavanen samt de frivillige fra gymnastikforeningen fik sat alle børnene i gang, også dem, som ikke deltog i opvisningen.

Flotte opvisninger
Opvisningen bød på et rigt program med masser af god gymnastik og underholdning. Alle holdene kunne vise en meget flot præstation.

Tarzanmix (4-5 år) leverede en flot opvisning. Springholdet gennemførte et meget varieret og sikkert program med masser af smukt udførte springserier. De energiske og glade damer fra linedance i Trige og Spørring krydrede begivenheden med festlige indslag og danseshows til smukke og iørefaldende sange af countrymusik.

Publikum var meget begejstret. Under hele opvisningen var der mulighed for at købe kaffe, kage, vand, mælk og hjemmelavede boller.

DGI Karavanen var et hit
DGI Karavanen bidrager til at styrke de frivillige foreningers arbejde, og ønsker dermed at få flere børn og unge til at dyrke idræt - eller bare bevæge sig mere. Borgerportalen har talt med Carsten Vitting Petersen, der er DGI karavanekoordinator.

Han syntes, at det var en god idé, at DGI karavanen blev kontaktet af Lykke Hansen, der er formand for ST70 gymnastikforening. "Det er første gang vi laver en opvisning på den her måde, og jeg kan se, at der er gang i den. Både børn og voksne er meget glade. Desuden kunne man udbrede interessen for gymnastik og tiltrække nye kunder på biksen til næste sæson," siger han.

Indtryk

Lykke Hansen formand for ST70 gymnastik

Fremmødet var stort med mange glade gæster blandt børn, forældre og bedsteforældre. Det er et vellykket arrangement, og DGI karavanen har fået alle børn til at bevæge sig og have det sjovt. Vi håber at få flere medlemmer til næste sæson.

Anne Mette instruktør for Tarzanmixholdet

Der har været mange aktiviteter for børnene. Vi har vist en lille bid af hvad vi har øvet os på, så har man en idé, hvis man ville starte til næste år. Det har været en anderledes og fin dag.

Carsten Mørk (forælder)
Dejligt at se alle de aktive børn. Det lyder som om. Herligt at se et lokalsamfund, der sprudler af liv.

Ulrikke (forælder)
Det var et fedt arrangement. Jeg håber, at succesen gentages til næste år.


Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.