Trige er andet end diskussioner om en kommunal institution. Det kan man opleve til Trige Børnekulturfestival, som er et samarbejde mellem børneinstitutionerne i Trige, frivillige, og Sekretariatet for Helhedsplanen for Trigeparken.
Årets tema er ’Middelalder’
I uge 19 har institutionerne i Trige arbejdet med temaet, og der er lavet udklædninger, forberedt boder og meget andet. I uge 20 er der i Trigeparken en festivalplads med workshops med blandt andet ildgøgl, smedje, middelalderteater og kamp.
Torsdag d. 20. maj fra kl. 13.00 – 19.00 kulminerer de to middelalder uger med den store markedsdag.
Alle er velkomne til at besøge markedspladsen, hvor der er boder med mad, kamparena for børnene med sværd og skjold, middelaldergøgl, tovtrækning, musik og dans. Det hele foregår i området omkring Beboerhuset Oasen, Trige Centervej 26A, og vi regner med mere end 1000 besøgende.
For mere information, kontakt Sekretariatet for Helhedsplanen for Trigeparken, telefon: 86231664, eller Jonas på mobil 27286259, mail: jonas@trigeparken.dk, eller Helle, mobil 22945955, mail: helle@trigeparken.dk.




Borgerportalen 8380.dk