Middag og teltbal til sommerfesten

Publiceret 20.06.10 kl. 06:00 af

Peter Koberg

Der bliver sikkert trængsel til middagen igen i år

Lørdag den 21. august er dagen for Trige Sommerfest 2010. Klokken 18.30, når sveden er fordampet og benene igen kan bevæge sig efter dagens anstrengelser, starter aftenfesten.

Buffetmenu
Styregruppen for sommerfesten håber selvfølgelig på rigtig mange gæster til alle aktiviteterne på dagen. De beder os minde om, at aftenens middag og dans kræver en billet, og at der er begrænset plads.

Hanne Edeling fra styregruppen fortæller at maden i år bliver leveret af Café Spisestuen og menuen er følgende buffet bestående af:  

3 slags kød og fjerkræ,
3 forskellige slags kartofler,
3 forskellige salater
frugt.

Kaffe og kage kan købes i baren.

Så skal der danses!
Efter middagen kl. ca. 20.00 spiller bandet ”Hank P. and the Southbound” live fra scenen.

Pris for både mad og musik er: Voksne 150,- kr. og børn 50,- kr.

Billetter
kan købes hos Qbik design Parallelvej 60 fra 26. juli til 13. august. Qbik design har åben mandag til fredag fra 13.00 til 18.00 og lørdag mellem 10.00 og 14.00.


Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.