Ringgården måtte indkalde til afdelingsmøde

Publiceret 17.06.10 kl. 20:05 af

Birger Agergaard

Afdeling 19 besluttede (sammen med afdeling 20) at indgå aftale med Profiber, men det vakte modstand, og Profibers "pakke" er derfor ikke effektueret. Nu kommer den igen i konkurrence med Bolignet Aarhus.

Afdeling 19 besluttede (sammen med afdeling 20) at indgå aftale med Profiber, men det vakte modstand, og Profibers "pakke" er derfor ikke effektueret. Nu kommer den igen i konkurrence med Bolignet Aarhus.

Peter Gudmundsen og underskriverne på hans liste fik deres vilje: der kommer et ekstraordinært afdelingsmøde i afdeling 19 om TV, bredbånd og telefoni, og det bliver 26. august.

Inden da får både Bolignet Aarhus og Profiber lov til at stille informationsmateriale frem, så beboerne denne gang får to ligestillede konkurrenter til at levere fremtidens signal til Trigeparken.

Gudmundsen krævede, at sidste års beslutning om at tilslutte sig Profiber skal gå om, fordi beslutningsmaterialet var for ensidigt i Profibers favør.

Afdeling 19 ville ikke
Men afdelingsmødet er ikke indkaldt af afdelingsbestyrelsen. I indkaldelsen til afdelingsmødet står der ordret:

"Afdeling 19’s afdelingsbestyrelse har ikke ønsket at indkalde til det ekstraordinære afdelingsmøde, og det påhviler derfor Boligforeningen Ringgårdens bestyrelse at foretage denne indkaldelse. Det er hermed sket."

Der var ellers ikke noget at rafle om. Over 25 procent af beboerne i afdeling 19 skrev under på kravet om et nyt afdelingsmøde, og det er tilstrækkeligt. Men bestyrelsen ville ikke,  så det er hovedformand Christian Mariegaard, der har underskrevet indkaldelsen.

Kun to punkter
Der er kun to punkter på dagsordenen:

1.    Valg af dirigent
2.    Afdeling 19’s tilslutning til internet, TV og telefon

Christian Mariegaard lover, at en uges tid inden 26. august kommer der informationsmateriale ud om mulighederne.

Borgerportalen erfarer, at fra mandag den 23. august vil der holde en bil fra såvel Bolignet Aarhus og Profiber med informationsmateriale.


Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.