Om få dage begynder Spørring Byfest. Den fire dage lange fest, hvor mennesker fra nær og fjerne mødes om gode oplevelser.
Torsdag
Torsdag aften indledes med kirkekoncert i Spørring Kirke med Steve Cameron og hans kor. Aftenen sluttes på Spørring Kro og Hotel med kaffe og harmonikamusik. I samme tidsrum er Spørring Egnsarkiv åbent i Spørring Fælleshus.
Fredag
Fredag kl. 16-18 er Spørring Kirke åben, så den smukke pyntning kan ses. Kl. 18 er der fællesspisning i teltet, mens boder, skydetelt og huggeblok åbner. Musikken denne aften er ved Erik Sletting og Debbie Cameron. Der er også diskotek i Ungdomsklubben.
Lørdag
Lørdag formiddag er der rollespil for børn i Grusgraven. Løb omkring Spørring begynder kl. 10.30, og der også er arrangeret gåtur til Grusgraven. .Kl. 13 er der optog med Rosenholm Tamburkorps, hvor byens borgere møder op med barnevogn, cykler m.v. pyntet med blomster. Det er rigtig festligt.
Hele eftermiddagen foregår der rigtig mange ting, som man kan se nærmere om på www.sporring-by.net. Kl. 18 er grisene, som har været på grillen hele dagen, klare til at blive spist. Om aftenen er der musik, spillet af diskjoyckey Karsten Szczurbak.
Søndag
Søndag begynder tidligt, nemlig kl. 9 med morgenkaffe i teltet. Kl. 10.30 er der Familiegudstjeneste i Spørring Kirke. Om eftermiddagen går det løs på sportspladsen hvor der er kræmmermarked, auktion og meget, meget mere.
I år er de traditionelle fodboldkampe mellem vejene afløst af Levende Bordfodbold mellem vejene.
Støtteforeningen for Børn i Spørring holder sponsorløb, hvor det indsamlede beløb skal gå til køb af en Cyklone til Spørring Børnehus’ legeplads.
Interesseret? Se mere på: www.sporring-by.net



Borgerportalen 8380.dk