Nytårskur for frivillige var en succes

Publiceret 27.01.10 kl. 08:17 af

Kamal Ahmane

Projektlederen Helle Lykke Jørgensen takker for et godt og begivenhedsrigt år.

Jonas Strandholdt Bach "vi sætter pris på, at det bliver sat pris på de frivillige."

Ann Szczürbak blev kåret årets frivillig.

Jacob Petersen leverede flot musik.

Hyggeligt!

Glade gæster og en hyggelig stemning.

Gæsterne morede sig på dansegulvet.

Nytårsfesten startede med en velsmagende menu bestående af små stykker varmrøget laks på babysalat med limecrisp og spinatcreme, dampet rødtunge på bund af urter, seranoskinke på salat med grillet piment og artiskokhjerter, helstegt kalveculotte med stegte auberginer og bagte tomater, kartoffel og estragonsauce. Herefter en lækker dessert og til kaffen var der et udsøgt kagebord.

Efter den første lækre bid skålede alle deltagerne ved bordene, og så brød latter og hygge-snak i Beboerhuset Oasen ud. Festen gik godt i gang. Undervejs og på en festlig vis leverede Jacob Petersen en fantastisk levende musik og stemning med masser af gode sange.

Festen var en succes og sluttede med en fællesdans lidt over midnat. Alle var glade, og det er uden tvivl, at successen gentages til næste år.

Den frivillige "spirit" gør en forskel
2009 blev et ganske begivenhedsrigt år set med projektmedarbejder Jonas Strandholdt Bachs øjne. Han oplyste, at to aktiviteter, nemlig snedkerværksted og PC-klubben, desværre er blevet lukket.

Derimod blev en række andre aktiviteter gennemført - langt de fleste med succes. Her nævner han bokseklubben der i årets løb fik en stor fremgang. Meget glædeligt er det også, at modeljernbanen kom på banen, og borgerportalen www.8380.dk så dagens lys i 2009.

I sin tale kom Jonas blandt andet ind på, at masser af projekter er blevet gennemført takket være de frivillige kræfter, som er med til at skabe Trigeparkens positive liv.

Ann Szczürbak kåret årets frivillig
Nytårskuren var også rammen om kåringen af årets frivillig i Trigeparken. Der blev indstillet to kandidater, Ann Szczürbak og vores borgerjournalistkollega Lis Sørensen. Begge to har i mange år været aktive som frivillige.

I år løb Ann Szczürbak med titlen for hendes betydelige indsats og hjælpende hånd i vise vers og onsdagsklubben.

"Jeg er meget glad for at blive kåret som årets frivillig. Jeg har været frivillig siden 1983, og har altid haft lyst til det " fortæller den 50-årige førtidspensionist og tidligere køkkenassistent.

Indtryk:

Thorsten Ericson
, udvalgsmedlem for Trige-Ølsted Fællesråd:
Et fedt arrangement, maden er lækker og stemningen er god. Men vi manglede et par klubber.

Ib Madsen
, formand for haveforeningen "De grønne fingre"
Godt initiativ, og det skal vi blive ved med at afholde hvert år. Det er en  anerkendelse af det frivillige arbejde.

Projektleder Helle Lykke Jørgensen
synes, at det gik rigtig fint. Det vigtigste er at de frivillige får en dejlig aften. Det er klap på skulderne til alle dem, som har ydet et kæmpe stort arbejde. Alle aktiviteterne er repræsenteret bortset fra bokseklubben, arabisk og somalisk kvindeklub, som desværre ikke er her i aften.  

Leif Rogert
fra billardklubben:
Et udmærket arrangement. Der sker mange ting i området, og det er vigtigt, at der er mange aktive frivillige, der samarbejder omkring tingene. Jeg har indtryk, at det går godt.

Yogendran
fra Tamilsk Forening:
Et godt arrangement. Jeg har boet i Trigeparken i 20 år. Det er et dejligt område med mange spændende mennesker. Nytårsfesten er en succes.


Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.