En arbejdsdag på projektsekretariatet i Trigeparken

Projektleder Helle Lykke Jørgensen og projektmedarbejder Jonas Strandholdt Bach er ansat i de fem år som er helhedsplanens løbetid i Trigeparken. Målet er, at de får igangsat en række aktiviteter, som afhjælper de problemer, Trigeparken kæmper med; hærværk, høj flytteprocent m.m. 

Men hvordan ser en "typisk" arbejdsdag for dem ud? Helle og Jonas har deres daglige arbejdsplads i beboerhuset i Oasen i Trigeparken.

Kl. 13.00
Regn og rusk – efteråret har overtaget den onsdag middag, hvor jeg (kommunikationschef i Ringgaarden, red.) skal på arbejde i Ringgårdens nordligste afdelinger i Trige.

Beboerhuset Oasen ligger som en ensom majestæt på en græsklædt bakke omgivet af afd. 19 og 20’s boligblokke. Med sit karakteristiske tårn og det store buede vinduesparti.

Ikke et øje møder jeg på vej fra P-pladsen til beboerhuset. Håndværkerne, som renoverer facaderne i afd. 19, kan jeg hverken se eller høre, men det må da også være livsfarligt at gå på stilladserne i det her vejr.

Inde i Oasens varme sidder Helle og Jonas ved deres respektive PC’ere. Jonas er ligesom jeg mødt sent, fordi der skal være pizza, cola og teater aftenarrangement for unge. Men Helle har været der tidligt, da nogle pengesager med bokseklubben skulle klares.

Kl. 13.15-14.45
”Selvom det er onsdag, skal vi altså holde mandagsmøde,” siger Helle. Et møde hvor de to vender ugen, der er gået og ugen der kommer. De har nemlig endnu ikke været i Oasen på samme tid i denne uge.

Jonas fortæller lidt om en konference om unge og arbejdsløshed i København, som han og gademedarbejderen i Trigeparken, Bendar, deltog i dagen forinden.

”Det var ikke det helt vilde, det mest spændende foredrag handlede om, at de unge ikke er realistiske, og det største problem er, at der ikke er nogen der sætter grænser for dem,” fortæller Jonas.

Meget apropos Bendar, der nu må tage sin titel gademedarbejder helt bogstaveligt. Klub 60 for de unge ”rødder”, som Socialcenter Nord har ansat ham til at stå for, har ikke længere tag over hovedet. Man har været nødt til at lukke klubbens lokale i nr. 60 (deraf navnet klub 60) på grund af klager over støj og møg. Ærgerligt for alle parter.

Fremover har Bendar træffetid i Oasen, og klubben må opholde sig udendørs. Bendar vil komme senere for at være med til aftenarrangementet.

Helle fortæller, at der også kommer en ildsjæl, der hedder Mikkel. Han har foreslået et projekt med musik – både på computer og med almindelige instrumenter – for børnene i de ældste folkeskoleklasser.

”Det er jo lige dem, vi skal have fat i, inden de begynder at se for meget op til ældre brødre, som laver kriminalitet”, fortæller Helle begejstret. Både hun og Jonas tror på, at det er en aktivitet, der vil kunne fænge hos de unge, og Mikkel er da også allerede begyndt at finde interesserede på skolen.Der er en henvendelse fra arabisk kvindeklub, der gerne vil bruge deres lokale hver dag i en periode, hvor de skal betale bod efter ramadanen. Det får kvinderne selvfølgelig lov til, men vi taler lidt om, hvad det mon er for en bod. Jonas fortæller, at han har hørt noget om, at man også kan købe mad til de fattige, hvis man ikke har fastet alle dage i ramadanen.

Der har været møder om Trige Sommerfest og børnekulturfestival – to kæmpearrangementer der laves i et bredt samarbejde med institutioner og foreninger i Trigeområdet. Selv om de først finder sted i henholdsvis maj og august, er man i fuld gang med planlægningen. Til børnekulturfestivalen i 2009, som havde temaet Cirkus, var der ca. 1200 besøgende.

En god nyhed fra gårdagens møde om sommerfesten er, fortæller Helle, at beboerhusets Café Spisestuen skal stå for maden til de ca. 150 deltagere. ”Det er rigtig godt, at spisestuen bliver kendt også uden for Trigeparken,” siger Helle. ”Det er den allerede nu, vi har flere faste kunder fra parcelhusene, som kommer og spiser hver anden torsdag. Men der må gerne komme endnu flere.”

Når man taler om solen, så skinner den. Bodil, der er primus motor i Café Spisestuen, kommer belæsset med grønkålshoveder fra torvet på Ingerslev. Næste dag skal der nemlig serveres god gammelsdags grønkålssuppe. Hun går energisk i gang med kødhakkemaskinen. I forbindelse med spisning næste aften skal Helle også sælge billetter til årets juletræsfest.

Helle og Jonas diskuterer, om børnene skal sidde på stole eller madrasser næste formiddag, når Oasen får besøg fra Den Jyske Opera, der skal opføre børneoperaforestillingen ’Volapyk’ for to hold børn fra institutionerne Troldebo og Blæksprutten.

Der drøftes praktiske detaljer omkring en række andre aktiviteter. Desuden er der møder og aktiviteter med kollegaer rundt om i de andre almene bebyggelser.

”Det er vigtigt for os at være sammen med de andre, ellers bliver det for meget tosomhed her i Oasen. Både til inspiration, erfaringsudveksling og udvikling,” siger de samstemmende. Af samme grund er Helle i gang med en coachuddannelse.

En yngre somalisk kvinde kommer forbi for at høre om Jonas vil kigge på hendes virusramte computer. Det vil Jonas gerne. Det er en god måde at få kontakt med hende og hendes børn på.

Kl. 15.00
Jeg får lov at følge med Jonas til den somaliske familie og putter kameraet i tasken. Hold da op hvor det stormer udenfor.

Det tager Jonas en halv krig at få gang i computeren og installere et program, der kan bekæmpe de mange vira. Imens taler jeg lidt med den somaliske kvinde, der er ved at give sit helt spæde barn mælk. Hendes næstyngste dreng er en værre charmetrold på tre. Jeg får lov at fotografere ham; søsteren på seks år kommer til og til sidst også storebroderen på syv. Så det bliver til en masse portrætter og familiebilleder af dem alle fem. (Jonas har lovet at gå ned med de forstørrelser, jeg har lavet. Gad vide om de bliver hængt op på de noget nøgne vægge i stuen?)

Moderen, der er rigtig god til at tale dansk, fortæller at hun har hørt, at der er danskundervisning i beboerhuset. Hun vil gerne lære at læse og skrive dansk. Hun serverer kaffe og kager for Jonas og jeg, og Jonas får forklaret hende og den ældste dreng, hvordan de skal scanne computeren, så de undgår nye virusangreb.

Kl. 16.15
Tilbage til Oasen. Helle har været ude at købe colaer, så vi går i gang med at gøre caféen klar til rykind af de unge, der er inviteret til pizza, cola & teater.

Helle fortæller, at både Bendar og Mikkel har meldt afbud – begge har influenza.
Gad vide hvor mange af de 35 tilmeldte, der kommer?

I 2008, da der blev holdt et tilsvarende arrangement, var der mere end 50. Men det har vist sig, at aftenens stykke ”I Kærlighedens navn” blev spillet på biblioteket for kort tid siden. Surt! For fremtiden skal der bare koordineres bedre med Biblioteket.

Kl. 16.30
Teatertruppen Opgang2 kommer. Vi får en snak om, hvordan de vil bruge Oasens store sal. Helle, Jonas og jeg stiller derefter stole i rækker og teaterfolkene går i gang med lyssætning og kulisser. 

I gennemsnit er der 12 aftenarrangementer og møder om måneden. ”Det kan være svært at kombinere med familie og to børn i Silkeborg,” indrømmer Helle. Og Jonas fortæller, at det er svært at overholde fodboldtræningen.

Men begge påpeger, at alle de frivillige er gode til at vise hensyn og ofte lægger møder sidst på eftermiddagen, så dagene ikke bliver for lange for Helle og Jonas. Det værste er, når arbejdet spiser for meget af weekenden, og det sker da.

Blandt andet den efterfølgende lørdag, hvor der er en heldagsworkshop med de to afdelingsbestyrelser i Trigeparken – med fokus på samarbejdet om helhedsplanen.

Kl. 17.15
Det er de unge mellem 11-16 år, som er inviteret. Det viser sig hurtigt, at vore bange anelser holdt stik. De 35 er reduceret til 26 af influenzaen. Heriblandt er også medarbejdere fra fritidsklubben.

Pizzamanden kommer, og der er rigeligt med pizzaer, heldigvis vil fritidsklubben gerne købe nogle stykker til eftermiddagsmaden næste dag.

Et af formålene med arrangementet er at få nedsat en Ungegruppe, som vil hjælpe med til at lave aktiviteter for unge fra Trige.

Helle efterspørger først ideer til aktiviteter, og dem er der mange af; fra kampsport til fodboldcup, ture til Sverige og København. Dernæst efterspørger hun nogle der vil melde sig til udvalget. Masser af hænder røg i vejret, og det endte med fem friske, som vil planlægge aktiviteter sammen med Helle, Jonas og Fritidsklubben.

kl. 19.00
”I kærlighedens navn”. Der blev grinet meget og filmet med mobilerne; men der blev mere end grinet. For de otte små stykker eller tracks, som blev opført af fem skuespiller fra turnéteatret Opgang2 fik alle til at se og lytte koncentreret.
”I kærlighedens navn” er otte numre med hver sin fortælling og puls; en forestilling som mixer tragedie og komedie, kabaret og standup. Alt sammen med integrationsdebatten som en vigtig medspiller. Det var otte episoder som berørte – både de unge og os ældre. Man blev faktisk lidt klogere på sine egne og andres fordomme, meninger og værdier.

Kl. 20.30
På vej hjemad. Fyldt med indtryk. Har det mon været en særlig begivenhedsrig dag i beboerhuset? Eller har Helle og Jonas masser af den slags dage, som mixer mødet med mange mennesker, praktiske småopgaver, planlægning, kreativitet, overblik?