Ridning som terapi

Publiceret 18.05.09 kl. 19:15 af

Kamal Ahmane

Sarah og ridefysioterapeuten Nanna Rasmussen nyder ridningen.

Ridning har en rigtig god terapeutisk virkning.

Sarah på knap fem år lyser op, mens hun venter på Claus, en rolig og venlig nordbagge. Sarah går til handicapridning om tirsdagen, fordi hun er sværthjerneskadet og spastisk. Nanna Rasmussen, som er ridefysioterapeut, er bagrytter. Sarah nyder ridningen i fulde drag og kommer med mange glade lyde under hele rideturen. Hestens bevægelser hjælper både på Sarahs spasticitet og på hendes balance. Samtidig giver nærheden med hesten hende en indre ro.

170 personer på alle aldre benytter sig af ridefysioterapi på Skovvangs Ridecenter lidt udenfor Trige. To special uddannede ridefysioterapeuter varetager træningen.

Gør fremskridt
 "Vores center er det eneste godkendte ridecenter for handicappede i Århus kommune. Der er desværre lange ventelister til handicapridning," fortæller indehaveren af centret, Ann Schrøeder. Hendes erfaring er, at mennesker gennem tæt kontakt med rolige heste, natur og under betryggende forhold oplever, at de trods deres handicap kan gøre fremskridt, som de ikke troede muligt.

Ridefysioterapi er ideel for handicappede
Ridning har netop den gavnlige effekt at styrke kroppens muskulatur. Man er nødt til at følge hestens bevægelser. Udover det psykiske velvære styrker ridefysioterapi bl.a. balance, motorik, koncentration og kropsbevidsthed. Terapien er også meget afslappende for spasticitet og forbedrer lungefunktioner, kredsløb, kondition og fordøjelsen. Derfor er ridning en fremragende træning for mange handicappede.

Skovvangs Ridecenter ligger i naturskønne landlige omgivelser der har til huse på Østermøllevej 17 i Trige. Centeret blev opført i 1996 og er ejet af Ann Schrøeder, der uddannet som handicapride-instruktør.

Eneste rideskole for handicappede i Århus
Centerets udvikling er gået temmelig stærkt, og fem hestebokse er i dag blevet til 52 hestebokse. Ridning har vist sig at være en udmærket form for terapi for mennesker med både psykisk og fysisk handicap, og Skovvangs Ridecenter er det eneste sted i Århus kommune, hvor man har mulighed for at modtage denne type behandling.

Ann Schrøeder fortæller, at kontakten med heste giver selvtillid, og erfaringerne med handicapridning har vist, at handicappede mennesker oplever en glæde ved at ride, og dette har en rigtig god terapeutisk virkning.

Har du lyst til at få mere at vide, kan du på centrets hjemmeside www.skri.dk
finde yderligere informationer om dets faciliteter, aktiviteter og priser. 


Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.