Borgerportalen besøgte Cafe ”spisestuen i Oasen. Her kan beboerne i Trige og omegn spise ugens ret til en billig penge.
Da borgerportalen besøgte spisestuen var menuen forloren hare med dessert (is). For en lille betaling af 30 kr. kan man få dagens ret. Den rimelige pris kan være en af forklaringerne på hvorfor dette arrangement er blevet en succes. "Maden smager fremragende, siger Preben."
Er i villige til at betale mere når forsøget er slut?
Ja, sagde alle ved bordet, kvaliteten er høj, og maden smager godt.
Preben, der ses i midten i billedet, udtalte også, at det sociale ved at spise her i Oasen betyder meget.
Vi forsætter
Borgerportalen spurgte også de to madmødre, Bodil A. Nielsen og Kirsten Skou, som ses her på billedet om fremtiden for ”Spisestuen”.
"Vi vil gerne forsætte når forsøget stopper til maj," siger de samstemmende.
De begge fortalte begejstret, at besøgstallene oversteg deres forventninger.
Cafe ”Spisestuen” under helhedsplanen
Projektleder Helle Lykke, fortæller at der, som følge af helhedsplanen, er penge til at videreføre "Cafe Spisestuen." Indtil nu er der kun brugt 12.000 af de 25.000 der blev bevilget.
Lidt tal:
Besøgstal i gennemsnit: Til frokost 20 - til aftensmad: 45.



Borgerportalen 8380.dk