DADA DUDU GAGA

Publiceret 16.05.09 kl. 10:29 af

Mette Broager Lauritzen

Legetøjet samler støv, kom og leg!

Er du træt af babysprog og mangler du indimellem lidt selskab?

Er du på barsel, eller går du af andre grunde hjemme med dit barn, så læs med her. Dette er et opråb til alle uanset køn, alder bopæl og kultur.

Nu er der mulighed for at starte Legestue i Trigeparkens beboerhus Oasen.  Der har tidligere været legestue i Oasen, men på grund af for få børn måtte den lukke ned efter tre år. Dengang mødtes børnene og deres forældre to gange om ugen mellem 10.00 og 12.00. Det kostede 10 kr. pr gang, og så var der brød, kaffe, frugt m.m.

Rammerne er frie
Det var én måde at gøre det på. Nu kan gøres på et utal af måder, det er op til brugerne selv at blive enige om rammerne for legestuen.

Der er en masse forskelligt legetøj til rådighed, både til babyer og de lidt større børn. Der er rutsjebaner, trampoliner, biler og dukker. Der er madrasser til at sidde/ligge på, og der er et stort fint køkken, hvor der man varme diverse babymad m.m.

Giv lyd fra dig
Har det vakt din interesse og kunne du tænke dig at mødes et par timer om ugen mellem babypludder, barneskrål og bleskift, så kontakt undertegnede. I første omgang ser vi hvor mange, der vil være med. Er interessen stor, vil der komme et nærmere opslag her på portalen med de praktiske oplysninger.

Kontaktoplysninger:
Mette Broager Lauritzen
mette-fjern@8380-fjern.dk


Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.