Trige i fakkeloptog før bålfesten

Publiceret 22.06.09 kl. 09:37 af

Birger Agergaard

Først fakler - så et stort bål. Sådan er det i Trige.

Hvis du vil være med til at give bålfesten ved Beboerhuset Oasen i Trige en festlig indledning, kan du deltage i fakkeloptoget. Der er tradition for, at Sankt Hans aften indledes med fakkeloptog, og alle, der møder op inden kl. 19.30 ved Oasen, får en fakkel stukket i hånden.

Det er DUI Leg og Virkes børn, der forbereder optoget. Det starter fra beboerhuset kl. 19.30.

Forrest i optoget er heksen, der føres rundt mellem alle blokkene i Trigeparken. Heksen skal trække onde ånder og hekse bosiddende i Trigeparken til sig, så de kan føres til bålet og afbrændes.

Heksens vej til Bloksbjerg
Fakkeloptoget slutter foran beboerhuset, hvor bålet tændes kl. 20, og heksen afbrændes. Alle vi fremmødte følger heksens vej til Bloksbjerg og giver hende et par fællessange med på vejen. Også journalist Birger Agergaard, der er årets båltaler, giver os og heksen et par ord med til eftertanke.

Lidt senere er der musik ved Lars Ginge Skov i Beboerhuset, og der bliver mulighed for en lille svingom, mens bålet brænder og heksen flyver af sted. Der kan købes øl, sodavand og pølser, mens musikken forsøder ørergangen.

Kl. 23.00 er festens gløder ved at være slukket.


Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.