Efter nederlaget på hjemmebane mod Vorup FB, viste ST70 old boys-holdet i onsdags en imponerende kampgejst og flot spil over hele linjen, da holdlederen Erik Ladefoged kammerater spillede 1-1 på udebane mod Langå OB.
Efter blot otte minutter i 1. halvleg scorede Kamal Ahmane på et flot opspil i samarbejde med Allan Sørensen, hvor han til sidst afsluttede sikkert fra kanten af feltet med et flot mål og bragte dermed sit hold foran. Begge hold spillede godt, og Langå OB kunne ikke score på deres utallige chancer indtil 10 min. før tid.
Stabil på 3. pladsen
Med dette resultat konsoliderede Triges gamle drenge deres 3. plads i kreds 13, idet de to nærmeste konkurrenter også satte point til. Torsø OB vandt 2-3 på udebane mod Vorup FB, mens topholdet Kristrup B vandt 7-1 mod Fjorden IF.
ST70 blev i øvrigt ramt af både afbud og skader, hvilket betød, at holdet måtte spille med ti mænd på banen. Holdets næste kamp er onsdag d. 17. juni imod Nielstrup Voldum.


Borgerportalen 8380.dk