Tag ud og gå en tur, se, se, se

Publiceret 20.07.09 kl. 07:00 af

Lis Sørensen

Hvor godt kender du dit lokalområde til fods? Tænker du på, at det kan være spændende at gå en tur i dit eget nabolag?

Det at gå en tur giver ro i sjælen i en fortravlet hverdag, at lytte til fuglene der synger, det er smuk musik. Se, se og se. Find alle de små detaljer: en lille bi der summer og sætter sig på en smuk rød valmue. Mærk vinden på huden, solen der skinner. Kig op i den blå himmel, ned i græsset, eller skovbunden.

Skøn gåtur

Med udgangspunkt fra Trige kommer her et forslag til en dejlig tur på omkring 4 km, det tager lidt over 1 time at gå i rask tempo.


Turen: Kryds Randersvej og gå ad Estrupvej mod Trige Skov, følg grusvejen gennem skoven (privat skov). Du kommer ud til Trige Skovvej, går til venstre og kommer til Pannerupvej. Drej til venstre mod Trige. Du ender med at komme retur til Randersvej ved Rema 1000.

Godt for sjæl og krop

At gå en tur, er som et ”Kinderæg”, noget kendt, noget nyt og en overraskelse, (du kender måske ruten du vil gå, men naturen er altid i forandring, levende, måske du kommer hjem og er rigtig glad). Det er da en gave der er værd at give dig selv, prøv det. Motion og det at bevæge sig giver velvære.

Se her nogle af de oplevelser fotografen fik på turen.


Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.