Juleafslutning i Cafe Spisestuen

Publiceret 13.12.09 kl. 07:00 af

Jonas Strandholdt Bach

En buffet med alskens julemad.

Torsdag d.10. december var der dækket op til det helt store julebord i Oasen. Caféen var fyldt med forventningsfulde gæster, som kunne glæde sig over en julebuffet med alt hvad sig dertil hørte.

En enkelt snaps kunne Spisestuen også byde på i dagens anledning, da det hører sig til til et godt julefrokostbord.

Buffet-bordet var fyldt med julemad, fra sild, ørred og laks, til leverpostej, flæskesteg og ris a la mande. Stemningen var høj, og det blev også til et fortjent bifald til Bodil og Kirsten, som med julebuffeten har lavet mad i Café Spisestuen for sidste gang i år.

Næste år vender makkerparret tilbage med nye retter på menuen – første gang bliver torsdag d.14. januar, hvor der indbydes til aftensmad fra kl. 17.00-19.00 i Oasen. Hold øje med menuen i opgangene og her på 8380.dk.


Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.