Den halvandet år gamle bokseklub BK Trige tager i morgen lørdag tre drenge og en pige med til Diplomstævne i Gram (Sønderjylland) .
Ved stævnet bliver de tilmeldte testet og bedømt på deres tekniske kunnen, rene slag, undvigelser og benstilling. Der gives point, og alle skal have mindst 27 point for at få diplom. Hvis bokserne senere vil gå videre med kampe, skal de lægeundersøges. Herefter de kan få en startbog.
Der er omkring 30 kampe til stævnet lørdag, og boksetrænere Sonny Dannaher og Jimmy Confrey ser med spænding frem til stævnet.
De fire deltagere fra Trige er Amel Nasser 19 år, Hassan Nasser 14 år (Amel og Hassan er søskende) , Benjamin Basse 13 år, Claus Olsen 13 år. Alle begyndte at gå til boksning, da BK Trige så dagens lys i begyndelsen af 2008.
Support fra Hinnerup
BK Trige samarbejder med Hinnerup Bokseklub, hvor de tager ud og træner ca. en gang om måneden. BK Trige er en ny lille klub, og derfor yder Hinnerup Bokseklub support til meget vedrørende den daglige drift af en bokseklub.
Træning i Trige foregår i Bakkegårdsskolens gymnastiksal, to gange om ugen tirsdag og torsdag fra kl. 20.00 – 21.30. Der er plads til flere nye boksere, og interesserede kan møde op til træningen. Det er muligt at træne to gange gratis inden indmelding.
Boksetræning for motionister er en rigtig god måde at træne på, hvis du gerne vil i form hurtigt. Kontingentet er kun kr. 50,- pr. måned. Der er dog ingen træning, når skolerne holder ferie lukket.
Sponsorer har klubben allerede skaffet. Trige Nærkøb har givet 10 træningsdragter. Aktivitetsudvalget i Trigeparken har støttet med hjælp til indkøb af hjelme og handsker.
Amel og Hassan var desværre ikke til stede, da fotografen kom forbi træningen i Trige.





Borgerportalen 8380.dk