Vil du med på holdet af borgerjournalister i Trige? Vi starter nyt kursus midt i september, og du kan komme med på kursusholdet, selv om det foregår i Herredsvang Kulturhus i Hasle. Der er plads til et par stykker fra Trige.
Du kommer til at arbejde med journalistik, foto og web - og samtidig modtager du undervisning i de emner, vi kommer i berøring med. Hjemmearbejdet bliver at skrive artikler og tage fotos.
Kurset starter i september og slutter før jul. Du kan være kursist samtidig med, at du arbejder eller studerer, idet kurset holdes en aften om ugen (2,5 timer) og dertil tre workshops i løbet af efteråret. Tidspunkterne besluttes af kursusholdet. Undervisningen foregår i Herredsvang Kulturhus.
Det er en helt gratis chance for at lære om journalistik, foto og webredigering, og du får mulighed for at skrive de historier, der interesserer dig og vedkommer vestbyen.
Tilmelding
Send senest onsdag den 2. september en kort ansøgning til projektleder Birger Agergaard på mailadressen: birger-fjern@bydele-fjern.dk. Skriv, hvorfor du gerne vil med på kurset, og skriv lidt om din baggrund.


Borgerportalen 8380.dk