Knapt var der fyret op under jazz-klassikeren "But not for me", før mikrofonen tog sangtitlen helt bogstaveligt og døde, som tænkte den, "Nej, Ingen lyd til hende i dag!" Indra Rios Moore er gjort af et beslutsomt stof, så selvfølgelig synger hun nummeret til ende uden forstærkning, men det er svært at komme igennem overfor Benjamin Trærups Sax og Thomas Sejthens bas.
CD på vej
Projektleder Helle Lykke har allerede forladt sin post bag disken, hvor der sælges forfriskninger. Hun skal have problemet med lyden løst. I mellemtiden får borgerportalens udsendte tid til at spørge Indra, hvordan det går med CD-projektet:
"Jo, i løbet af fem arbejdsdage, så skulle den være klar. Masser af detajer skulle på plads i sidste øjeblik. Covereret er røget frem og tilbage mellem bandet og grafikeren. Lydmanden fra "Safe and Sound" har lavet et fantastisk stykke arbejde, men der skulle lige mikses igen", fortæller Indra. Hun og bandet har næsten stirret sig blinde på coveret og hørt musikken til hudløshed.
Alsidigt repertoire
Benjamin Trærup og Thomas Sejthen har jammet lidt mens Indras mikrofon har strejket. De har spillet sammen i mange år. Det mærkes. Deres skalaer smyger sig ind til hinanden. Indra afbryder midt i en sætning. To rytmiske slag på bassen er et signal om, at der er hul igennem igen. Indra smiler og smutter op på scenen og synger videre. Kvalitet og originalitet - swing, blandet med eftertænksomme ballader. Et enkelt gospelnummer og en meget smuk folkesang.
Close up and personal
Her mellem snak, kommen og gåen, barnegråd og raslen med popcorn og plasticøl, formår Indra Band stadig at trænge igennem. Det er close up and personal, altid. Men det er svært at lytte koncentreret - desværre. Pludselig er det slut. Indra Band pakker hurtigt gearet og haster videre til næste job - en bryllupsreception.
Lyden forsvandt - musikken spillede
Publiceret 24.08.09 kl. 07:00 af

Ups... Ingen lyd til Indra. Heldigvis fik projektleder, Helle Lykke hurtigt løst problemet.

Benjamin Trærup, saxofonist i Indra Band. Spillet giver mindelser om den kendte navnebroder, Ben Webster.

Thomas Sejthen. Sprudlende og entusiastisk bassist, bosat i Trige.

Indra Band trænger igennem larmen og bevarer intensiteten.

Borgerportalen 8380.dk