Selvom Lærkes mor Pia Kjertan Nielsen skrev Lærke op, til en garantiplads i garantidistriktet for Randersvej, da Lærke var 4 uger gammel, var en plads i Vuggestuen Brohaven i Egå det eneste kommunen kunne tilbyde da Lærke blev 6 måneder (marts 09) og hendes mor skulle starte arbejde igen.
For at få det hele til at hænge sammen både økonomisk og tidsmæssigt, har Pia og hendes mand Per Thamsen valgt et 35 timers pasningsmodul. Det er nødvendigt for begge forældre at benytte flekstid på deres arbejdsplads, da Lærkes søster også skal afleveres og hentes. Lærke bliver afleveret kl 9.00 om morgen og hentet igen kl. 16.00 om eftermiddagen, dertil kommer en transporttid på 20 minutter hver vej. Da Per arbejder i Lystrup er det ham der afleverer Lærke om morgenen. Om eftermiddagen er det Pia der henter Lærke på vej hjem fra arbejde. Hun er alene med begge piger indtil kl. 18.00 hvor Per kommer hjem.
På spørgsmålet om hvordan Lærke påvirkes af den lange transporttid svarer Pia: ” Om formiddagen tager hun en lur, men om eftermiddagen, bliver hun tit urolig og ked af det. Hun er ked af det og urolig, fordi hun kommer lige fra at have sovet og så bliver hentet. Hun er meget sulten når vi kommer hjem, så vi starter altid med mad, når vi kommer hjem.”
Lærke er pt. på venteliste til en ny garantiplads INDEN for garantidistriktet. Hvis alt går vel, er der en plads hos en dagpleje i Trige til november.


Borgerportalen 8380.dk