Ekstraordinært møde den 17 august om TV, internet og telefoni

Publiceret 13.08.09 kl. 11:22 af

Erling Svendsen

Profibers salgskonsulent Lars Rasmussen talte sin sag ved et informationsmøde 24. juni.

Trigeparkens beboere skal nu afgøre fremtidens internet, TV og telefoni. De to afdelingsbestyrelser har indkaldt til ekstraordinært afdelingsmøde i Beboerhuset Oasen. Det holdes på mandag den 17. august.

Beboerne skal tage stilling til tre forslag: det nuværende og to nye, der kommer fra henholdsvis Bolignet Aarhus og fra Profiber, som hører under Nrgi.

Borgerportalen har kontaktet afdelingsformand Teddy Weinreich for at få disse forslag, så vi kan vise dem her på siden, men han ønsker ikke, at læserne skal have disse oplysninger før udsendelsen af indkaldelsen.

Teddy Weinreich mener, at beboerne kan være helt trygge ved processen:

"Hvis beboerne siger nej til Profiber/NRGi, kan de naturligvis vælge mellem at forsætte som vi har det i dag, eller vælge løsningen fra BNAA, der er altså tre muligheder."

Profiber forbedrer tilbud 
Profiber har forbedret deres tilbud på Internetaftalen, de hæver hastigheden fra 5/5 til 15/15 uden at hæve prisen. Se tilbudet i PDF format.

Borgerportalen har fået flere henvendelser fra beboere i Trigeparken, vedrørende debatten om TV, internet og telefoni. Derfor havde Borgerportalen, som skrevet inde i debatten, puslet med tanker om en borgerhøring.

Høringen kan desværre ikke blive til noget, fordi det planlagte ekstraordinære beboermøde allerede finder sted mandag den 17. august.

Det var borgerportalens håb, at man fra de to afdelingsbestyrelser kunne se nødvendigheden af en sådan høring, så beboerne kunne blive bedre informeret.


Bydele.dkÅrhus VestViby Syd8380.dk
Sitet er udviklet i TYPO3 af Jens Gram.